@article{Steffensen_Kjeldsen_2021, title={Er kulturbegrebet danskfagets blinde vinkel? : Et dokument- og casestudie af kulturforståelser i dansk og dansk som andetsprog}, volume={15}, url={https://journals.uio.no/adnorden/article/view/8080}, DOI={10.5617/adno.8080}, abstractNote={<p>Ifølge fagets formålsparagraf er en af kerneopgaverne i dansk »at udvikle elevernes personlige og kulturelle identitet«. Det står imidlertid ikke klart, hvad det mere præcist er, dette kulturbegreb dækker over. Spørgsmålet om, hvordan danskfagets kulturbegreb skal forstås, og hvilke kulturelle identiteter danskfaget skal udvikle, har især betydning for elever med sproglig og kulturel minoritetsbaggrund. Med afsæt i Basil Bernsteins uddannelsessociologi og en kritisk forståelse af literacybegrebet stiller vi derfor i artiklen skarpt på kulturbegrebets brug og betydninger i fagene dansk og dansk som andetsprog. Analysen er struktureret i to dele. I makroanalysen undersøger vi, hvilke forståelser af kultur og kulturelle identiteter der kommer til udtryk i de gældende læreplaner. I mikroanalysen søger vi gennem et casestudie af to dansk-tyrkiske elever i en 6. klasse viden om, hvordan og på hvilke måder elevernes sproglige og kulturelle baggrunde får betydning for såvel lærerens didaktiske valg som elevernes egne aflæsninger af deres muligheder i danskundervisningen. Artiklen konkluderer, at dansk­fagets kulturbegreb er et åbent tegn med indbyggede spændinger, idet kulturbetegnelsen både peger tilbage mod en nationalkulturel forståelse og ind i sprogvidenskabelige teorier om sproglig variabilitet. De to caseelever oplever på deres side en stærk grænse­dragning mellem deres primære kulturelle erfaringer og forudsætninger og skolens danskfag. Analysen viser også, hvordan de to elever anlægger forskellige strategier, der skal styrke deres position i undervisningen ud fra forsøg på henholdsvis tilpasning og modstand. Artiklen efterlyser et didaktisk sprog om kulturdimensionen i dansk og viser, hvordan den kritiske literacyforskning kan tilbyde relevante perspektiver.</p>}, number={1}, journal={Acta Didactica Norden}, author={Steffensen, Tom and Kjeldsen, Karna}, year={2021}, month={jun.}, pages={23 sider} }