Følelser, ting og museologi

Authors

  • Ole Strandgaard

DOI:

https://doi.org/10.5617/nm.3333

Abstract

At der er en nær sammenhæng mellem tingene og museologien turde være velkendt. At der er følelser med i spillet kan heller ikke komme bag på andre end teknokraterne. Kærlighed til tingene har formentlig været den største drivkraft overhovedet i museernes udvikling. I dag må du også elske museerne i medgang og modgang, hvis du vil lade disse sære institutioner fulde af ting og tolkninger fylde dit liv.

Der ligger også stor kærlighed bag dette nummer af Nordisk Museologi, som er tilegnet Per-Uno Ågren, tidsskriftets hovedredaktør gennem alle årene siden starten i 1993.

Ingen vil tro det, men faktum er, at Per-Uno, denne museernes førsteelsker, fylder 75 år! Derfor vil han holde op som redaktør af Nordisk Museologi.

At han nu vil være pensionist for alvor kommer som et chok både for vore trofaste læsere – og for den øvrige redaktion, som pludselig lades i stikken med en stor opgave, som Per-Uno hidtil har løst suverænt.

Alligevel besluttede vi i redaktionen at sætte redaktøren fra bestillingen et nummer for tidligt, fordi vi gerne ville takke ham for en stor indsats ved for en gangs skyld at lade et nummer tage udgangspunkt i ham selv.

Den øvrige redaktion og medlemmer af redaktionsrådet skulle skrive suppleret af artikler fra nogle af Per-Unos nære venner. Nordisk Museologi er Per-Unos kærlighedsbarn. Vi må bede om tilgivelse både fra læserne og fra Per-Uno, hvis dette nummer ikke er plejet så omhyggeligt, som vanligt. Kærlighed har det dog ikke skortet på! 

Downloads

Issue

Section

Editorial