Udvandringen fra Egypten er som et 17. majoptog uden bunader og flag. Børnebiblers interaktion med den kulturelle kontekst
DOI:
https://doi.org/10.5617/pri.6955Sammendrag
En børnebibels form og indhold interagerer med den kulturelle kontekst, som børnebibelen er opstået i. Denne artikel undersøger og diskuterer denne relation og indbyrdes afhængighed med udgangspunkt i den norske børnebibel Bibelfortellinger for barn og den danske Sigurd fortæller bibelhistorier. Analyserne viser, at børnebiblerne insisterer på, at bibelske fortællinger har relevans i nutidige børns liv, samt at de etiske og sociale værdier, som bliver præsenteret som positive i børnebiblerne, stemmer overens med de vestlige demokratiske samfund, som børnebiblerne udspringer af. Børnebiblerne er således parallelle med begreberne den kulturelle og liberale bibel, som Yvonne Sherwood og Jonathan Sheenan bruger om Bibelens rolle i den politiske diskurs.
Nøkkelord: Bible reception, children’s bibles, the cultural bible, the liberal bible
Abstract
This article presents and discusses the interaction between children’s bibles and the modern western democratic society, using the Norwegian Bibelfortellinger for barn and Danish Sigurd fortæller bibelhistorier as casestudies. The author presents a threefold theory on the relationship between children’s bibles and their cultural contexts and illustrates the theory with examples from the two children’s bibles. The research shows that children’s bibles put great emphasis on the relevance of the biblical narratives in the life of children and that the ethical and social values of modern society correspond with the worldview of the children’s bibles. Thereby the children’s bibles are parallel to the cultural and liberal bible, terms coined by Yvonne Sherwood and Jonathan Sheenan. This implies that the children’s bibles have a positive understanding of the surrounding culture and its social and ethical values.
Nedlastinger
Utgave
Seksjon
Lisens
Innhold publisert i utgaver av tidsskriftet Prismet utgitt før 2017 er beskyttet av Lov om opphavsrett til åndsverk (https://lovdata.no/dokument/NL/lov/1961-05-12-2). Dette betyr at tekst og bilder publisert i disse årgangene av tidsskriftet kun kan deles og re publiseres med skriftlig tillatelse fra forfatter og/eller fotograf.
Fra og med årgang 2017 er innhold i tidsskriftet Prismet - dersom ikke annet er uttrykt - lisensiert gjennom Creative Commons Lisens BY-NC-4.0 (https://creativecommons.org/licenses/by-nc/4.0/). Dette betyr at innhold kan kopieres, distribueres og spres i hvilket som helst medium eller format, så lenge disse vilkårene er fulgt:
Kreditering: Du må oppgi korrekt kreditering, oppgi en lenke til lisensen, og indikere om endringer er blitt gjort. Du kan gjøre dette på enhver rimelig måte, men uten at det kan forstås slik at lisensgiver bifaller deg eller din bruk av verket.
Ikke-kommersiell bruk: Du kan ikke benytte materialet til kommersielle formål.
NB: Creative Commons-lisensen gir deg ikke nødvendigvis alle de tillatelser som er nødvendig for din tiltenkte bruk. For eksempel kan andre rettigheter, som reklame-, personvern-, eller ideelle rettigheter, sette begrensninger på hvordan du kan bruke materialet.
Forfattere som publiserer i Prismet aksepterer følgende vilkår:
Forfatter(ne) beholder opphavsretten til artikkelen og gir Prismet rett til første publisering, samtidig som artikkelen blir lisensiert under Creative Commons Lisens BY-NC-4.0. Denne lisensen tillater deling av artikkelen for ikke-kommersielle formål, så lenge forfatteren og første publiseringssted Prismet krediteres.
Forfatteren står fritt til å publisere og distribuere arbeidet/artikkelen etter publikasjon i Prismet, så lenge det henvises til tidsskriftet som første publiseringssted. Innsendte bidrag som er antatt for publikasjon eller som er til vurdering i Prismet kan ikke samtidig være under vurdering for publikasjon i andre tidsskrifter, antologier, monografier eller lignende. Ved å sende inn bidrag aksepterer forfatteren at bidraget publiseres både digitalt og i trykt utgave av Prismet.