Pseudonymitet, anonymitet og kollektivitet: Center for Vild Analyses forsøg med uvæsentliggørelse af afsenderidentiteten

Sammendrag

Artiklen argumenterer for, at eksperimenterende skrivepraksisser inden for en humanistisk forskningshorisont er fraværende, men ønskværdige. Afsættet tages i en diagnose af det, der ses som en beklagelig og omfattende tendens i tidens humanistiske forskning: at den skal kunne omsættes restløst til/via formidling. Forfatternes tese er, at formidlingsfokuseringen har fjernet muligheden for at spørge til udsigelsens egne betingelser, hvilket har medført en ”træthed i tænkningen” og ”egolåst sagprosa”. Artiklen relancerer tre udsigelsesstrategier (pseudonymitet, anonymitet og kollektivitet) for at vise, hvordan humanistisk forskning kan være andet end blot formidling af viden, men også kan udfordre, hvordan der overhovedet tænkes. Artiklens begreb om udsigelse hentes fra korte nedslag i Jacques Lacan-inspireret psykoanalyse. Analytisk tages der udgangspunkt i den danske tænketank Center for Vild Analyse, der fra 2006 har arbejdet med forskellige måder, hvorpå man kan uvæsentliggøre afsenderidentiteten.

Abstract

The article argues that experimental writing practices in humanistic research are absent but desirable. The starting point is a diagnosis of an unfortunate and extensive tendency in today’s humanistic research: that it must be restlessly translated into/through popular dissemination. The authors' thesis is that the focus on popular dissemination of research results has removed the possibility of questioning the conditions of the enunciation itself, which has brought about a “fatigue in thinking” and “ego-limited prose”. The article revitalizes three strategies of enunciation (pseudonymity, anonymity and collectivity) to show how humanistic research can be other than just mere distribution of knowledge; that it can also challenge the way of thinking as such. The article's concept of enunciation is derived from a Jacques Lacan-inspired psychoanalysis. Analytically the outset is the Danish think tank Center for Wild Analysis, which since 2006 has worked with different ways of undoing the significance of the author.