Digtet som kendsgerningsfelt og påvirkningsform

To hovedeksempler på dansk sagpoesi i 1970erne og 1980erne

Sammendrag

Artiklen præsenterer en general definition af ’sagpoesi’ og drøfter to danske digteres bidrag inden for denne form for litteratur i 1970erne og 1980erne. For Knud Sørensen (1928-2022) stod det at skrive og offentliggøre digte indeholdende faktuel information såsom stednavne og statistik som et middel til at ytre sig politisk i en periode, hvor den traditionelle danske landsby- og landbokultur var kommet under pres fra industrialisering og urbanisering, hvorved bønder blev efterladt med følelsen af at være blevet hjemløse og overflødige. For Thorkild Bjørnvig (1918-2004) var hans miljødigtning, offentliggjort i tre selvstændige udgivelser 1975, 1981 og 1990, et redskab i hans modstandskamp imod teknologien og det internationale kapitalistiske samfund, og desuden et våben i et kollektivt, økologisk baseret forsvar for vores medskabningers, dyrenes rettigheder. Sørensen og Bjørnvig blev også kendt for deres arbejder i forskellige andre litterære genrer, og de var ikke de eneste danske eller skandinaviske digtere, som i slutningen af det 20. århundrede skrev sagpoesi, men fordi begge greb muligheden for at etablere et samfundsmæssigt standpunkt og søge politisk indflydelse i kraft af lyrik, koncentrerer artiklen sig om netop disse to.