Indfødte folk og humant materiale på museum – en voksende etisk og museumspolitisk debat. En repatrieringssag fra Danmarks Nationalmuseum

Authors

  • Helle Jørgensen

DOI:

https://doi.org/10.5617/nm.3314

Abstract

Tilstedeværelsen af humant materiale i museale samlinger og udstillinger er i stigende grad blevet problematiseret inden for de sidste årtier, særligt i forhold til indfødte folk som New Zealands maorier. Stadig flere krav på repatriering af sådant materiale fremsættes kloden over, og også skandinaviske museer såsom Danmarks Nationalmuseum har på anmodning tilbagesendt humant materiale af maori oprindelse til new zealandske institutioner. Repatrieringsfænomenet og dets indvirkninger især hos de institutioner der møder krav om at afhænde materiale, er blevet kilde til en voksende international debat. Men hvilken betydning har denne udvikling for de, der anmoder om og modtager det repatrierede materiale? Denne artikel belyser med udgangspunkt i en repatrieringssag fra Danmarks Nationalmuseum den rolle, den verdensomspændende repatriering af humant materiale spiller i new zealandsk museal praksis. 

Downloads

Issue

Section

Articles