Tidsskriftet UP–unge pædagoger. Tema: Museumsdidaktik

Authors

  • Line Hjorth Christensen

DOI:

https://doi.org/10.5617/nm.3121

Abstract

Det er ikke en tilfældighed, at anslagene i Unge Pædagogers særnummer med temaet museumsdidaktik kommer fra politisk hold – fra en nu forhenværende kulturminister samt en artikel fra Kulturstyrelsen om en undersøgelse fra 2008 af museernes undervisningsaktiviteter. Teksterne cementerer for det første en forbindelse mellem museerne og en politisk magt, som rækker tilbage til 1958, hvor landet fik sin første museumslov; for det andet, at museerne fra første færd havde et pædagogisk sigte, der gennem tiden har været præget af skiftende politiske strømninger. Allerede i 1963 og fremsynet for sin tid, udgav Unge Pædagoger et specialnummer på 56 sider med temaet Skole og Museum, og også dengang skrev kulturministeren forordet: ”Unge Pædagoger er et fortrinligt tidsskrift. Jeg læser det med glæde. Der er næsten altid et eller andet inspirerende afsnit, der har bud også til kulturministeriet,” hed det i Julius Bomholts intro (s. 110).

Downloads

Issue

Section

Book reviews