Temanummer af Acta Didactica Norden, høst 2022: Informatik som almen kompetence på alle uddannelsesniveauer
Dette temanummer af Acta Didactica Norden omhandler informatik som almen og fundamental kompetence på alle uddannelsesniveauer.
Computational literacy, computational thinking, computing, digitale færdigheder, digitale kompetencer, informatik, informationsteknologi, it, programmering, kodning, teknologiforståelse, teknologi i praksis samt teknologi og forskning. Dette er bare nogle af de betegnelser, der florerer i de nordiske lande i den brydningstid, vi er i, hvor informatikfaglighed er ved at finde plads i almen uddannelse.
Vi benytter ‘informatik’ som benævnelse for denne faglighed, og det er der flere grunde til.
I 2018 etablerede ACM Europe og Informatics Europe koalitionen Informatics for All [I4All], der i stil med det amerikanske Computer Science For All-initiativ i 2016 [CS4All] arbejder for at få informatik indført som en fundamental faglighed i almen uddannelse i Europa efter en tostrenget strategi: som selvstændigt fag og integreret i andre fag [Strategy, CACM]. Filosofien er, at som læsning, skrivning og regning/matematik var fundamentale kompetencer i den industrielle tidsalder, så skal disse i den digitale tidsalder suppleres med informatik som endnu en fundamental kompetence, der er essentiel for at kunne excellere i andre fag og professioner.
I september 2020 lancerede EU-kommissionen Digital Education Action Plan 2021-2027 (DEAP), der har “Forbedring af digitale færdigheder og digitale kompetencer mhp. den digitale omstilling” som en af to strategiske prioriteringer. Der sondres mellem basale digitale kompetencer (‘digital literacy’) og dybe digitale kompetencer, hvor der specifikt prioriteres “A focus on inclusive high-quality computing education (informatics) at all levels of education”.
‘Computer science’, ‘computing’ og ‘informatics’ er de benævnelser, der først og fremmest benyttes for fagområdet internationalt. De to førstnævnte benyttes i angelsaksiske sprogområder, mens sidstnævnte er udbredt på det europæiske fastland. Det forhold, sammenholdt med, at de angelsaksiske benævnelser ikke entydigt lader sig oversætte til andre sprog, heller ikke de nordiske, er medvirkende til, at vi vælger ‘informatik’ som benævnelse for de dybe digitale kompetencer som på forskellig vis er på vej ind i uddannelser på alle niveauer – både almen uddannelse (primary and secondary education: L1-3) og videregående uddannelser (tertiary education: L6-7) [ISCED].
Ikke bare i Danmark, men verden over er informatikfaglighed i forskellige nuancer på vej ind i det almene uddannelsessystem. Den særlige udfordring er, at der er tale om en ny faglighed, som ingen af os har lært i vores egen skolegang – naturligvis ikke i grundskolen (L1-2), men heller ikke på ungdomsuddannelserne (L3). Det er første gang i historien, at der indføres en faglighed i grundskolen, som ikke i forvejen er veletableret i ungdomsuddannelserne. Det betyder, at vi – på globalt plan – er i færd med at indføre en faglighed i almen uddannelse, som ikke er bredt kendt i samfundet.
Til dette temanummer efterlyser vi artikler, der belyser måder hvorpå informatikfaglighed inkluderes i uddannelser som selvstændig faglighed eller integreret i anden faglighed på alle uddannelsesniveauer: grundskole (L1-2), ungdomsuddannelser (L3) og videregående uddannelse (L6-7); se figur 1.
Figur 1: Udbredelse af informatikfaglighed i uddannelsessystemet [Strategy]
Mulige emner kan være, men er ikke begrænset til:
- Curriculum – Hvad, hvordan og hvorfor undervises der i, og hvad er der af erfaringer/resultater hermed? Sammenligning af forskellige curricula (f.eks. eget ift. England, Slovakiet, Israel, etc.).
- Informatik som udtryks- og erkendelsesform – en ny sproglighed (Computational Literacy), konstruktive og analytiske kompetencer.
- Almengørelse af faglighed – fra videregående specialistfaglighed til fag og faglighed i det almene uddannelsessystem (jvf. figur 1).
- Undervisningsmaterialer og -metoder – hvordan tilrettelægges undervisning og undervisningsmaterialer? Hvilke fagdidaktiske principper/strategier anvendes? Herunder inddragelse af relevante læringsteorier, f.eks. 'Cognitive Load Theory' og 'Worked Examples'.
- Informatik, demokrati og dannelse.
- Assessment – Hvordan evalueres informatiklæring (formativt/summativt)?
- Integrering i anden faglighed som udtryks- og/eller erkendelsesform.
- Systemforståelse – undersøgelse af dynamiske systemer, niveauer af systemforståelse, kommunikation/formidling af information om systemer, etc.
Vi opfordrer forfattere til at orientere sig i international forskningslitteratur og i videst muligt omfang referere hertil. Samtidig kan den nordiske tilgang til informatik være inspiration for forskere og praktikere langt uden for Nordens grænser.
Forfatterne skal være indstillet på, at accepterede abstract til temanummeret medfører en forpligtigelse til at fungere som reviewer på en af de andre artikler. Ud over at forfatterne gensidigt fungerer som reviewere, vil der for hver artikel også være eksternt review.
Tentativ tidsplan
- 15. maj 2021: Frist for levering af abstract til redaktørerne (på mail). Abstracts skal være på maks. 500 ord og indeholde baggrund og problemstilling, teorigrundlag, kilder og metode, resultater og implikationer.
- 30. juni 2021: Tilbagemelding på abstract fra redaktørerne.
- 1. november 2021: Frist for indsendelse af artikel til fagfællevurdering (brug ADNO-systemet).
- 15. februar 2022: Tilbagemelding til forfattere efter fagfællevurdering.
- 15. april 2022: Frist for levering af færdig artikel.
- Evt. revidering.
- Efteråret 2022: Publicering.
Om redaktørerne
Simon Skov Fougt er lektor på Aarhus Universitet, DPU. Medlem af den faste redaktion på Acta Didactica som områderedaktør for læreruddannelse. sifo@edu.au.dk
Michael E. Caspersen er direktør for It-vest og adjungeret professor ved Institut for Datalogi på Aarhus Universitet. mec@it-vest.dk
Links, vi henviser til
[I4All] The Informatics for All Coalition.
[CS4All] Computer Science for All.
[Strategy] Informatics for All: The Strategy.
[CACM] Informatics as a Fundamental Discipline for the 21st Century.
