Diskussion af lærerens rolle som en autoritet når der foretages en overgang til kreativ problemløsning i matematik

Abstract

Når en lærer introducerer en ny undervisningsform i klasseværelset, kan læreren ikke forudse, om eleverne vil acceptere denne. Selv hvis eleverne accepterer undervisnings­formen, er der en risiko for, at de ikke vil være villige til, eller i stand til, at antage alle dele af den. Læreren vil i sådanne tilfælde stå i et dilemma – på den ene side, skal han prøve at overtale og vinde eleverne til at acceptere dette nye – eller skal han anvende sin autoritet der kan tilsidesætte elevernes egne initiativer og ideer, hvorved han risikerer, at ”tabe” eleverne. I denne artikel præsenterer vi en retrospektiv analyse af en ældre case, hvor en lærer netop står i et sådant dilemma, og vi diskuterer og analyserer dette ud fra et participationistperspektiv, hvor vi blandt andet anvender teorier om autoritet og positionering. Vi argumenterer for, at lærerens valg om ikke at udøve sin autoritet, efterlader eleverne i tvivl om, hvorvidt de har opfyldt kravene. Vi konkluderer, at det er nødvendigt, at læreren er tryg ved at være insisterende og villig til at udøve autoritet for at kunne implementere en ny form for undervisningsaktivitet, inklusiv kreativ problemløsning. Desuden konkluderer vi, at en for hyggelig atmosfære i det pågældende norske klasserum stod i vejen for lærerens intention om at implementere en gennemgribende forandring.